Tilbud
Capione - The Poets Cry EP, 12", EP
Not On Label, Denmark, 2005, NM/NM
DKK80,00 DKK40,00
Snowgoons - German Cuts, LP
Vinyldigital.de, Germany, 2013, NEW
DKK150,00 DKK100,00

Vurdering af stand

OBS: Rekords garanterer at standen på pladerne der bestilles ikke afviger fra hvad der fremgår her på hjemmesiden. Er dette mod forventet tilfældet, kontakt da Rekords hurtigst muligt. Det er altid en mulighed at kontakte Rekords for at få mere detaljeret beskrivelse/billeder af en specifik vare inden køb.

Standen på pladerne vises som "Medie / Cover", f.eks. VG / VG. Jeg tager udgangspunkt i Goldmine vurderingsskalaen som kan læses her. Neden for har jeg skrevet min fortolkning/brug af skalaen på dansk:

Vinyl

Mint (M): Vinylen har aldrig været spillet og har ingen visuelle skrammer. Omslaget er i perfekt stand, ingen skrammer og ofte stadig i plastik.

Near Mint (NM): Vinylen spiller og ser ud som var den ny, dog kan den have været afspillet få gange men uden at have taget skade. Omslaget er stort set som ny, ingen slid fremstår, ofte stadig i plastik.

Excellent (EX): Vinylen er tæt på at være NM men har meget lidt visuelle skrammer, der ikke påvirker lyden. Det samme gælder for omslaget, det fremstår som nyt (NM) men har måske en enkel lille skramme.

Very Good + (VG+): Vinylen kan have nogle visuelle skrammer, slid og ridser der ikke påvirker lyden eller påvirker lyden minimalt. Kan også være at vinylen er super clean visuelt, men har en enkel ridse der påvirker lyden lidt i en lille del af et nummer. Omslaget begynder at have lidt tegn på slid; kan f.eks. være lidt slid i kanten, et hjørne der er meget lidt bøjet, lidt folder på fronten eller bagsiden eller minimalt ringmærke fra vinylen, dog ikke alt dette på samme gang.

Very Good (VG): Vinylen kan have en del rilleslid og ridser der kan høres, specielt i lave passager og i starten og slutningen af et nummer. Støjen går dog ikke ind og overdøver musikken. Det kan også være en plade der har meget visuelt slid, men som spiller ubeklageligt. Eller f.eks. en plade der visuelt er næsten perfekt men har lidt skrammer der påvirker lyden betydeligt i en meget kort periode. Der kan også være DJ stickers i centerhullet af pladen eller et mærke/klister fra en fjernet DJ que-sticker (som ikke påvirker lyden betydeligt), i så fald bliver det nævnt i beskrivelsen. Omslaget vil vise tegn på at det har været i brug (samme type slid som nævnt under VG+, bare mere), dog vil slidet ikke overvælde standen af omslaget, derudover kan coveret også have klistermærker på sig eller spor fra klistermærker der er fjernet.

Very Good - (VG-/G++): Igen en del slid på vinylen der begynder at kunne høres mere, dog stadig specielt i lave passager og i starten og slutningen af et nummer, men også periodisk i selve musikken. Kan f.eks. være en plade som har nok støj til at være VG, men bliver VG- da den har en ridse der kan høres i et par runder. Kan have et mærke fra en fjernet DJ que-sticker som påvirker lyden. Slid på omslaget begynder så småt at overvælde standen, dog ikke så betydeligt som på G+. 

Good + (G+): Good betyder ikke god stand, men omvendt betyder det heller ikke direkte dårlig stand, sådan forklares denne stand ofte på nettet. En G+ plade har helt sikkert betydeligt slid som påvirker lyden på pladen, den kan stadig godt sættes på pladespilleren og spilles igennem, men pladen lider af støj (ikke kun i lave passager) eller spiller måske udemærket igennem det meste af pladen men har en ridse der påvirker betydeligt i 1-2 tracks eller har betydelig slid på et enkelt track efter omfattende DJ brug. Kan også være en plade der ellers er VG/VG+ men som skipper på et enkelt track. Tegnet med tusch og stickers eller mærker fra fjernede stickers på label og i sporene er ofte en grund til at en plade er G+. Omslaget har en del betydelig slid; slid i kanterne, hjørner kan være bøjet, folder på fronten og bagsiden eller ringmærke fra vinylen. Ofte har omslaget også stickers eller mærker fra fjernede stickers, der er også ofte tegnet på omslaget.

Good (G): Alt der er nævnt i beskrivelsen af G+ er også gældende på en G plade bare i større omfang. Jeg sælger sjældent plader i denne stand.

Fair (F) og Poor (P): Vinylerne er i meget dårlig stand; meget støj og pladen skipper/går i hak. Det samme med omslaget; meget dårlig stand, meget slid af forskellige typer og/eller beskadigt på den ene eller anden betydelige måde. Jeg sælger sjældent plader i denne stand.

Generic: Når der står generic som omslag, er det fordi pladen ikke har et billedecover men blot er et enfarvet-cover. 12" singler kommer ofte i generic omslag.

CD

Mint (M): I perfekt stand, ingen ridser og skrammer på hverken CD eller Insert/Inlay/Booklet/Sleeve/Digipak, ofte stadig i plastik.

Near Mint (NM): Næsten perfekt, ingen tydelige tegn på brug af CD eller Insert/Inlay/Booklet/Sleeve/Digipak. Kan have været afspillet, men er blevet behandlet med omhu.

Very Good + (VG+): Få mindre skrammer og/eller ridser som ikke påvirker CD'ens funktionalitet. Den kan ses den har været brugt men er blevet behandlet med omhu. Insert/Inlay/Booklet/Sleeve/Digipak kan have lidt slid, men ikke noget betydeligt.

Very Good (VG): Skrammer og/eller ridser på CD'en, har tydeligvis været afspillet men ikke behandlet lige så omhyggeligt som VG+. Samme gælder for Insert/Inlay/Booklet/Sleeve/Digipak.

Good & Good+ (G & G+): Mange skrammer/ridser. Kan dog stadig afspilles uden problemer. Ikke behandlet med omhu. Insert/Inlay/Booklet/Sleeve/Digipak har en del slid, tydelige skrammer og kan også være skrevet på.

Poor & Fair (P& F): En eller flere tracks kan ikke afspilles på grund af slid og ridser. Insert/Inlay/Booklet/Sleeve/Digipak er meget slidt, formentlig også skrevet på.

Standard Jewel Cases bliver ikke vurderet da de kan udskiftes.